SnookerFAQ online
Skrevet af Tim d. 02. September 2005 11:48:14
Velkommen til snookerfaq.dk - en portal der gerne skulle blomstre, ved hjælp af besøgendes nysgerrighed efter aspekter af snooker spillet.
Mit store håb er, at DU stiller spørgsmål til hvad som helst vedrørende snooker - bliver det en succes kan det være siden bliver udvidet til at omhandle; pool, 9 ball, keglebillard og karambole.

Grunden til at jeg opretter denne hjemmeside er at jeg har set en masse snooker på eurosport, og der har kommentatorerne måtte besvare de samme spørgsmål igen og igen - uden at have et konkret sted at henvise de nysgerrige, de opfindsomme og de helt nye til. Nu vil jeg forsøge at fange så mange spørgsmål som overhovedet muligt og søge at svare på dem, her på siden.

Jeg har intet med eurosport at gøre - det er af ren og skær interesse for spillet at jeg bruger min fritid på dette projekt.

Nu er det op til alle brugere af siden, at få den til at vokse, og blive et godt opslagsværk og et sted hvor snookerens store mysterier bliver opklaret.

God fornøjelse!